Silkeborg Kirke

Til tro, til liv, til hver dag

Del siden

Gudstjeneste-frivillige

En gruppe frivillige fra sognet varetager særlige opgaver ved søndagens højmesse. Velkommen til de nye frivillige!

Frivillig liturg

Højmessen kl. 10.00 i Silkeborg Kirke opleves nu anderledes for sognets kirkegængere. Der er kommet nye "medarbejdere" og dermed flere aktive personer omkring gudstjenesten. Primært er det den traditionelle kordegnefunktion, der er besat af lægfolk, hvilket betyder at opgaver som at bede ind- og udgangsbøn, samt at uddele nadverbrød nu er varetaget af frivillige mænd og kvinder, unge som gamle.

Vi har i Silkeborg Sogn i forvejen et stærkt og velfungerende korps af mere end 100 frivillige personer, der hjælper til ved de kirkelige aktiviteter i sognet som fx. babysalmesang, kirkecafé, børnekirke og Middag på Tværs. Ordningen med flere frivillige ved højmessen er derfor en naturlig forlængelse af dette arbejde.

At der nu medvirker flere frivillige ved søndagens højmesse betyder, at menighedens medejerskab af gudstjenesten er bredere og mere synligt. Vi håber, at flere vil opfatte gudstjenesten som deres egen; et sted hvor man måske selv medvirker og har indflydelse på, om det er rart og vedkommende at gå i kirke.

Ordningen trådte i kraft 1. april 2011, og hænger sammen med en række besparelser, vi i sognet er nødt til at foretage. Det handler blandt andet om en omlægning og omstrukturering af kordegnens arbejde på kirkekontoret. Gevinsten ved den nye ordning er dobbeltsidig: Dels kan vi beholde en fuldtidsansat kordegn til at varetage kirkebogsføring, kontorhold, tovholder-funktioner og meget mere og dels får vi flere fra menigheden delagtiggjort i afviklingen af søndagens højmesse.

Alle ansatte, præster og menighedsrådet glæder sig til det nye samarbejde og byder de nye gudstjenestehjælpere varmt velkommen.

Hør en prædiken

Hør prædiken som podcast

En del af prædikenerne bliver optaget og udgives efterfølgende som podcast. Det giver dig mulighed for at høre og genhøre dem hjemme i ro og mag.

Gå til Podcast-arkiv

Livet i Kirken

Det sker i kirken

Kirkecafé

14:00 — "Den katolske kirke" v/ Henning Laewetz

Koncert

15:00 — for violin, kor og orgel (musik af N.O. Raasted)

Højmesse

10:00 — v/ Anette Kortegaard

Rytmisk gudstjeneste

16:00 — v/ Leif Kristiansen

Gå til kalenderen

Præsterne i kirken