Kirkekor
Ved Silkeborg kirke er der 4 kor for forskellige aldersgrupper. Hvis du har lyst at synge med er du velkommen til at henvende dig. Du kan også prøve at være med et par gange for at se hvordan det foregår.
Alle kor øver i sognelokalerne tv. for kirken og det er gratis at deltage. Ved at synge i kor kan man få trænet sin stemme, udviklet sin musikalitet, øvet sig i at synge efter noder, samt få et bredt kendskab til kirkens salmer og sange samt rytmisk og klassisk kirkemusik. Det er en oplagt mulighed for at synge sig ind i kristendommens og troens univers samt at få nye venner. Musik giver glæde og gode oplevelser! Se galleri med billeder fra koncerter med de forskellige kor ...
Ungdomskoret er et blandet kor med omkring
30 sangere fra ca. 17 år og opefter
Koret øver hver torsdag kl. 16-18 med
indlagt kaffe/thepause.
En del af koret er ansat i lønnede stillinger til at synge til
gudstjenester, dvs. som forsangere på salmer og korsvar samt
særlige korsange i løbet af gudstjenesten (Introitus, Motet m.m),
men flere synger dog med udelukkende for fornøjelsens eller
oplæringens skyld. Det kan nævnes at Ungdomskoret har gjort sig
positivt bemærket via de mange flotte koncerter, musikgudstjenester
samt musicals med opførelse af både klassisk og rytmisk
musik.
Ungdomskoret har således i samarbejde med andre kor eller alene
opført følgende større værker:
Requiem af W. A. Mozart (2011)
Requiem af M. Duruflés (1995, 2001)
Requiem af Lars Sømod (2000)
Requiem af G. Fauré (2007)
Requiem af J. Rutter (1999, 2010)
Magnificat af Vivaldis (1994)
Caroline Te Deum af G. F. Händel (1995, 2003)
Bachs kantater Wachet auf (1996) og Gottes Zeit (2003, 2008)
Stabat Mater af Haydn (1998)
Crucifixion af J. Stainer (2004, 2006, 2010)
Kroningsmesse i C-dur af W. A. Mozart (2006)
Förkläd Gud af L. E. Larsson (1999)
Fynsk forår af Carl Nielsens(1998, 2009)
A. Öhrwalls Mariamusik (2004) og Gaudete (2008)
Lysvår af John Høyby (2007, 2011)
"Kirken den er et gammelt hus" dramaværk af Jens Nielsen
(2002)
"Den rige mand og Lazarus" dramaværk af Egil Hovland (2005)
"Den forgabte søn" kæmpe musical af Jakob Sheppard Hermanns (KK44
ugen 2006)
Påskemusical af Roger Jones (i bearbejdet udgave) (2009)
Pige/drengekor for 6.-10.
kl.
Koret øver hver onsdag kl.
15.45-17.00 med en lille saftpause i midten, den 1. onsdag i md.
får vi kage.
Koret synger til børne-og familiegudstjenester, Forårskoncert og
"Vi synger julen ind". Desuden synger de til vielser og lønnes
herfor. Sammen med Spirekoret går de Luciaoptog i forbindelse med
Adventscaféen i december og juleaften opfører de et lille
krybbespil til den første gudstjeneste.
Koret har opført følgende større værker:
"Milde Moses" musical af Benedicte Riis (2000,
2004, 2011)
"Er det synd" musical af Benedicte Riis (2005)
"Josef og den fantastiske drømmekåbe" musical af A. L. Webber
bearbejdet af Mathias Flint (2007).
Desuden deltog koret i "Kirken den er et gammelt hus", "Den
forgabte søn", Påskemusical og opførelserne af "Lysvår". Senest
medvirkede Pige/drengekoret og Spirekoret i Musikgudstjenesten
"Børn i Guds tid" (2010) af J. V. Ugland i både Vestervig og
Silkeborg kirke.
Spirekor for
4.-5. kl.
Koret øver onsdag kl. 14.30-15.30. Vi synger salmer og sange og
laver musik- og nodelege. Midt i prøven har vi en pause hvor vi
hører historie og drikker et glas saft. Den første onsdag i md. får
vi kage. Vi medvirker til de samme arrangementer som
Pige/drengekoret men synger ikke med på de sværeste sange.
Tilmelding til ovenstående tre kor
Organist Karin Viller Hansen 86 80 56 61/ 28 60 89 62
Gospel Kids - for børn fra 5 år - 3. kl.

Gospel Kids er et børnekor ved Silkeborg Kirke.
Vi skal synge alt muligt, lave fagter til, høre en historie hver
gang og meget mere. -
Vi mødes hver tirsdag kl. 16.30-17.15 i sognelokalerne ved siden
af Silkeborg Kirke.
Det er gratis at være med!
Vi glæder os til at se dig :-)
Henvendelse til Dorte, 2258 2067