Børnesalmesang
Måske har du selv gået til babysalmesang med dit barn - eller måske har du hørt om konceptet? Børnesalmesang er for børn, der er blevet for gamle til babysalmesang. Børnesalmesang er for børn ml. ca. 7 og 15 mdr. og deres mor, far eller bedsteforældre. Der startes nye hold 4 gange om året.
Børnesalmesang bygger på de samme elementer, som babysalmesang gør, dog med lidt flere variationer fx sange, salmer, fløjte, trommer, klaver, orgel, xylofon, saxofon og så selvfølgelig bevægelse og fagter. Børn er meget glade for sang og musik, og kirkerummet i Silkeborg Kirke er helt fantastisk til at bruge til salmesang.
Skal du bruge det sidste af din barsel på noget fornuftigt sammen med dit barn, eller har du fri torsdag formiddag, så kom og vær med! Det koster 200 kr. for 8 gange.
Tilmelding og spørgsmål til Dorte Madsen, tlf. 22 58 20 67 eller sognemedhjaelper@silkeborg-kirke.dk