Dåb
Dåben er det kirkelige ritual, der markerer, at man bliver medlem af Folkekirken. Dåben er samtidig en stor festdag for såvel familie som hele menigheden.
Ved barnedåb siger en voksen på vegne af barnet ja tak til den kristne tro. Ved dåben bliver man velsignet og får løftet om, at Gud altid vil følge én med sin kærlighed, ånd og tilgivelse. Dåben er en festdag både for den der bliver døbt, familien og hele menigheden, som får et nyt medlem.
Hvis du ønsker dåb, skal du kontakte kirkekontoret for at aftale hvornår dåben kan finde sted, og hvilken præst der skal stå for dåben.
Cirka en måned inden dåben skal kirkekontoret have:
- Fulde navn og adresse på den, der skal døbes. Se eventuelt under Navneændring.
- Fulde navn på hvem, der skal bære barnet til dåben
- Faddernes fulde navn og adresse (3 til 5 personer)
I Silkeborg sogn skal du tage stilling til, om dåben må offentliggøres i Midtjyllands Avis.
Cirka 3 uger før dåben skal du kontakte den præst, som skal stå for dåben, for at aftale et møde. Ved mødet vil præsten fortælle dig om dåbens indhold og det, der sker i kirken ved dåben.
Forslag til dåbssalmer