Løse sognebånd
Som medlem af Folkekirken er man knyttet til det sogn, hvor man bor, hvis man ikke har løst sognebånd
Sognebåndsløsning sker til en præst i et andet sogn. Historisk er reglerne om sognebåndsløsning blevet til for at man kan knytte sig til en præst i et andet eget sogn. I praksis løser mange sognebånd for at bevare tilknytningen til et sogn, som man flytter fra.
Hvis du ønsker at løse sognebånd, skal du kontakte den præst som du ønsker at løse sognebånd til.
Sognebåndsløsningen sker ved udfyldelse af en formular, hvor man skriver under på sit ønske om at slutte sig til en anden præst. Præsten skriver under på at han er villig til at modtage den pågældende som sognebåndsløser.
Ved sognebåndsløsning skal man desuden skrive under på en anden formular, hvis man ønsker at få stemme- og valgret til menighedsrådet i sognebåndsløsningssognet i stedet for bopælssognet.