Silkeborg Kirke

Til tro, til liv, til hver dag

Del siden

Frivillig

I Silkeborg kirke har vi mange frivillige til at hjælpe ved forskellige arrangementer, som du kan læse mere om herunder.

Børnetræf
Til de fleste gudstjenester arrangerer vi børnetræf. Børnetræf foregår under prædikenen, i sognelokalerne lige ved siden af kirken. Til børnetræf hører børnene bibelhistorie, synger og tegner. Kunne du tænke dig at stå for børnetræf, så mail til kirke- og kulturmedarbejderen - eller ring på tlf. 4020 2150.

Kirkekaffe
Efter de fleste gudstjenester får vi kirkekaffe, som regel udenfor. Det er hyggeligt at drikke en kop kaffe sammen med dem, man lige har været i kirke med. Kunne du tænke dig at være med til at lave kaffe og rydde op bagefter (vi bruger engangsservice, så det er ikke en stor opgave), så mail til kirke- og kulturmedarbejderen - eller ring på tlf. 4020 2150 - eller skriv dig på sedlen i sognelokalerne.

Læsning af tekster og hjælper ved gudstjenesten
Under gudstjenesterne bliver der læst tekster op fra bibelen. Det er der en gudstjenestefrivillig fra menigheden der tager sig af. Den traditionelle kordegnefunktion udføres ligeledes af lægfolk, hvilket betyder at den gudstjenestefrivillige læser ind- og udgangsbøn, samt uddeler nadverbrød.

FRISK'er (FRIvillig i Silkeborg Kirke)
Kirkecafé, kirkefrokost, konfirmandforældreaftener m.m. er arrangementer, vi ikke kunne gennemføre uden frivillige kræfter. Der er mange arrangementer i kirken, og vi kan altid bruge ekstra hænder. Ring til Ruth på 2031 9222 eller kontakt kirke- og kulturmedarbejderen - du bliver da en af kirkens FRISK'ere!

Hør en prædiken

Hør prædiken som podcast

En del af søndagens prædikener bliver optaget og udgives efterfølgende som podcast. Det giver dig mulighed for at høre og genhøre dem hjemme i ro og mag.

Gå til Podcast-arkiv

Livet i Kirken

Det sker

Højmesse

10:00 — v/ Anette Kortegaard

Højmesse

10:00 — v/ Leif Kristiansen

Læs mere

Litteraturcafé

10:00 — Dostojevskij - introduktion

Læs mere

Middag på Tværs

17:00 — Høstfest

Gå til kalenderen

Præsterne i kirken