Silkeborg Kirke

Til tro, til liv, til hver dag

Del siden

Kirkerummet

Harmoni og enkelhed er de første ord, der falder en ind, når man træder ind i Silkeborg Kirke. Dette indtryk forstærkes af de smukke hvælvinger, som forbinder kirkerummets enkelte dele. I et blik kan de tre steder fastholdes, som er så afgørende for en luthersk gudstjeneste: døbefont, alter og prædikestol.

Nyt alterparti

Kirken som andagtsrum

Silkeborg Kirke er en midtbykirke og dermed også en oase af stilhed midt i byens larmende travlhed. Det er der mange mennesker, der har opdaget, og som derfor lige slår sig ned for en stund for at hvile ørerne og samle tankerne. l kirkerummet ligger både salmebogen, bibelen på forskellige sprog og en gæstebog fremme til fri afbenyttelse. Ligesom man er velkommen til at tænde et lys i lysgloben ved det store lys i midten, som bærer navnet "Kristuslyset". Der er så mange måder, hvorpå man kan holde gudstjeneste og bøn også midt i hverdagen, som der står i forbindelse med lysgloben: "At tænde et lys - til tak - af medfølelse - i nød er også en bøn!"

Orgel

Kirkens velklingende orgel har 44 stemmer fordelt på hovedværk, rygpositiv, svelleværk og pedal. Det yder da også det meste af orgellitteraturen retfærdighed, det være sig barok såvel som romantisk musik. Orglet er bygget af Bruno Christensen i 1973. Ved denne ombygning genanvendte man værdifuldt ældre pibe-materiale fra Marcussen & Søn 1922 og 1943 samt pedalvindlader fra Marcussen & Søn 1943. På den flotte orgelfacade fra 1943 er indpræget den daværende konges initial. Kongeparrets initialer finder man også på de to nederste kirkestole, som blev flyttet ved renoveringen i 2016-2017. Også prædikestolen stammer fra restaureringen i 1941-1943.

Klokkespillet

Fem gange daglig, kl. 8, 12, 14, 16 og 18 lyder salmemelodier, årstidssange eller små musikstykker fra kirkens klokkespil udover byen. Det blev skænket i 1965 og består af 49 klokker fra støberiet Petit og Fritsen i Holland. Det kan betjenes både manuelt via et stok-klaviatur i tårnet samt elektronisk med computerstyrede magnethamre. De tre største klokker, som også indgår i klokkespillet, bruges til ringning ved gudstjenester og kirkelige handlinger samt time- og halvtimeslag.

Døbefont

Den middelalderlige granitdøbefont hørte oprindeligt hjemme i Them Kirke og blev senere flyttet til Silkeborg Hovedgård. Efter nogle års glemsel bag kirken kom dette gamle klenodie på ny til ære og værdighed, først placeret i koret og senere på sit nuværende sted, hvor den hviler på en massiv bronzesokkel. Fonten, som bruges uden det traditionelle dåbsfad, kan minde nutidsmennesket om den gamle dåbspraksis med fuld neddykning af dåbskandidaten.

Alterparti

Ved restaureringen blev den gamle kopi af Thorvaldsens Kristus erstattet af det nuværende alterparti i romansk stil. Det er skåret i guldbelagt træ af Gunnar Hansen. Vikingekongen danner et slags forbillede for kongekrucifixet, som fremhæver sejren i Jesu død, hvorimod krucifixet over døren til præsteværelset understreger lidelsen. Ved siden af den korsfæstede står Jesu moder og apostlen Johannes. Nedenunder løber en frise med afbildning af de tolv apostle omkring Kristus som frelser og dommer i midten.

l 1914 blev de to glasmosaikruder i apsis skænket til kirken. De er udført af Sigurd Olrik og forestiller "den gode hyrde" og "sædemanden".

I 1994 fik kirken skænket et nyt alterforstykke (antependium), udført af kunstnerne Inge-Lise og Flemming Bau. De har ladet sig inspirere af den trekantfigur, der går igen mange steder i kirken, og som dels symboliserer Jerusalems gavle, dels den treenige Gud: Gud Fader, Søn og Helligånd. Farvemæssigt bevæger vi os fra trekantens udefinerlige centrum, hvor vi ser ind i den treenige Guds mysterium, og ud til de røde, blå og grønne farver, der er hentet ned fra de to glasmosaikruder. Den lille omvendte røde trekant symboliserer Jesu blod og dermed vinbægeret sat frem på nadverbordet.

Ved renoveringen i 2016/17 har kunstneren Peter Brandes skabt et nyt alterbord med marmorstuk i 30 forskellige blå nuancer og et nyt smedejernsknæfald, hvori der indgår forgyldte figurer, er indsat i en del af det gamle knæfald.

Theodora Langs' krucifix

Theodora Lang (skoleleder på skolen af samme navn ) ville gerne give kirken en gave, og havde egentlig drømt om nogle mosaikruder, men det var der allerede en anden, der havde gjort. Så da hun var på besøg i et kloster i Sydtyskland købte hun dette gotiske krucifiks og skænkede det til kirken. Det fine er netop, at det er et gotisk krucifiks med en understregning af Kristi lidelse og solidaritet med de lidende, fordi det hænger overfor alterets romanske kongekrucifiks med understregningen af Kristi sejr i døden og over døden. Dermed bliver begge betydninger af Jesu død på korset holdt sammen.

Hør en prædiken

Hør prædiken som podcast

En del af søndagens prædikener bliver optaget og udgives efterfølgende som podcast. Det giver dig mulighed for at høre og genhøre dem hjemme i ro og mag.

Gå til Podcast-arkiv

Livet i Kirken

Det sker

Læs mere

Onsdagsfællesskabet

09:30 — i krypten

Læs mere

Velgørenhedskoncert

19:30 — m/ Lille MUKO + violindrengene

Højmesse

10:00 — v/ Leif Kristiansen

Læs mere

Kirkehøjskole

10:00 — v/ Gudmund Rask Pedersen

Gå til kalenderen

Præsterne i kirken