Silkeborg Kirke

Til tro, til liv, til hver dag

Del siden

Sjælesorg på nettet

Sjælesorg på Nettet (SPN) er folkekirkens digitale online tjeneste til alle der måtte ønske en sjælesorgssamtale på internettet.

Tjenesten er åben mandag - torsdag kl. 13.30-17.00 og 19.00-22:30

Klik her for at komme til sjaelesorg.nu

I 2013 blev der taget initiativ til at åbne en virtuel portal til sjælesorgen. Tanken bag initiativet er, at folkekirken skal være der, hvor mennesker er. Tallene fra Danmarks Statistik viser danskernes brug af internettet. Mere end 92% af danskerne har online adgang og mere end 87 procent er online hver dag. Så det er helt afgørende at folkekirken også er tilstede på nettet, så alle der har en smartphone, ipad eller en computer kan kontakte en af folkekirkens præster på Sjælesorg.nu og få en sjælesorgssamtale.

Sjælesorg på nettet (SPN) ønsker at bringe sjælesorg ind i den almindelige danskers hverdag via internettet. samt at gøre opmærksom på folkekirkens generelle tilbud om sjælesorg, så enhver, der søger svar eller ønsker sjælesorg, som betyder omsorg for sjælen, bliver gjort bekendt med muligheden for en samtale med en præst om åndelige og eksistentielle spørgsmål.

Sjælesorg på Nettet er mobilt i den forstand, at hvis du har din smartphone eller ipad ved hånden, kan du ved at klikke dig ind på Sjælesorg.nu i åbningstiden chatte med en præst alle vegne fra, på gaden, i bussen, i toget, på arbejdspladsen, i frikvarterne, fra dit hjem.

To overordnede formål

Det 3-årige pilotprojekt, Sjælesorg på Nettet, har to overordnede formål

1. Oprettelse af selve online portalen Sjælesorg.nu, så alle danskere har mulighed for også at kontakte præster for en digital sjælesorgssamtale.

2. At rebrande begrebet sjælesorg og derved øge folks bevidsthed om hvad sjælesorg er og at det er muligt at samtale med præster både ansigt til ansigt med den lokale sognepræst og nu også gennem denne adgang på internettet

Det første år

Sjælesorg.nu blev lanceret den 1. februar 2017 og den 1. marts 2018 - et år efter åbningen af den virtuelle portal - er der over 4000 henvendelser på chatten og omkring 3000 gennemførte samtaler. Tallene vidner om et stort behov i befolkningen om at kunne betro sig og dele hvad de har på hjerte og blive lyttet til.

L.I.G.A. har indspillet Sebastians "Du er ikke alene" - se videoen på YouTube.

Hør en prædiken

Hør prædiken som podcast

En del af søndagens prædikener bliver optaget og udgives efterfølgende som podcast. Det giver dig mulighed for at høre og genhøre dem hjemme i ro og mag.

Gå til Podcast-arkiv

Livet i Kirken

Det sker

Højmesse

10:00 — v/ Per Rasmussen

Læs mere

Vi synger julen ind

11:00 — musikgudstjeneste med julemusik

Familiegudstjeneste

11:00 — v/ Susanne Kolby Rahbek

Julegudstjeneste

13:30 — v/ Anette Kortegaard

Gå til kalenderen

Præsterne i kirken