Silkeborg Kirke

Til tro, til liv, til hver dag

Del siden

Sogneindsamling

Sogneindsamling

Hjælp med at gøre verden klimaklar

Folkekirkens Nødhjælp kaster næstekærligheden på klimaet, til den årlige sogneindsamling søndag den 10. marts 2019.

Du kan skære ned på oksekødet, sortere dit affald og droppe flyrejsen - men hvor meget forskel kan du egentlig gøre ene mand eller kvinde? Godt spørgsmål. Det er let at føle sig magtesløs, når vi gang på gang hører om klimaforandringernes konsekvenser. Men her er din chance for at gøre noget, der virkelig nytter.

Klædt på til klimaet

I år er Folkekirkens Nødhjælps sogneindsamling dedikeret til de klimaforandringer, som rammer os alle sammen. Men som rammer særligt stærkt i verdens fattigste lande. Her er man ikke nær så godt klædt på til det nye klima, som vi er i Danmark. Man mangler kloaksystemer, der kan aflede vandet ved oversvømmelser. Man mangler broer, der kan bringe folk i sikkerhed. Mangler vand, når tørken tømmer depoterne. Mangler mad, når ressourcerne slipper op.

Klimaforandringer er en af hovedårsagerne til, at 821 millioner mennesker - svarende til hver niende verdensborger - sulter. Og at tallet er på vej op.

Den gode nyhed er, at løsningerne findes. Vi kender dem. Og vi har brug for dig.

Som indsamler er du med til at samle ind til broer, diger og flugtveje, der kan udgøre et værn mod katastrofer. Du er med til at samle ind til rent drikkevand og mad, der kan overleve tørken. Du er med til at klæde verden på til klimaforandringerne. Og du er ikke alene. Du er én ud af tusindvis af indsamlere, der står sammen om verdens nok vigtigste sag.

Tilmeld dig som indsamler på blivindsamler.dk

Silkeborg Kirke er klar til at gøre verden klimaklar ved indsamlingen den 10. marts 2019. Vi håber at se så mange frivillige som muligt til den altid hyggelige indsamlingsdag. Du kan enten tilmelde dig på ovenstående hjemmeside eller ved at sende en mail til kirke- og kulturmedarbejder Helle Hansen på hh@silkeborg-kirke.dk

Hør en prædiken

Hør prædiken som podcast

En del af søndagens prædikener bliver optaget og udgives efterfølgende som podcast. Det giver dig mulighed for at høre og genhøre dem hjemme i ro og mag.

Gå til Podcast-arkiv

Livet i Kirken

Det sker

Højmesse

10:00 — v/ Anette Kortegaard

Læs mere

Kirkehøjskole

10:00 — v/ Peter Monberg Mouritzen

Børnekirke

17:00 — v/ Susanne Kolby Rahbek

Læs mere

Bøn i bevægelse

19:00 — i kirken

Gå til kalenderen

Præsterne i kirken